Tilføje og fjerne navne på fuldmagtsindehavere og deres rettigheder på postkasseejerens adgangsliste

Før du kan få fuldmagt fra en anden person, skal denne person give dig fuldmagtsrettigheder på sin adgangsliste. Som postkasseejer kan du tildele hver enkelt bruger forskellige rettigheder til dine kalender- og meddelelsesoplysninger. Hvis du f.eks. vil lade brugere se særlige oplysninger om dine aftaler, når de søger efter ledige tidspunkter i kalenderen, kan du give brugerne læseadgang til aftaler.

  1. Klik på Indstillinger øverst til højre i hovedvinduet.

  2. Klik på Fuldmagtsrettigheder.

  3. Hvis du vil tilføje en bruger, skal du klikke på Tilføj post.

  4. Skriv en bruger i feltet Navn, eller brug Adressebog til at vælge en bruger.

  5. Marker de rettigheder, du vil give brugeren.

    Læserettighed: Læse elementer, du modtager. Fuldmagtsindehavere kan ikke se mappen Kontakter hverken med disse eller nogen andre fuldmagtsrettigheder.

    Skriv: Oprette og sende elementer i dit navn, herunder påføre din signatur (hvis du har en defineret signatur). Tildele kategorier til elementer, ændre elementers emne og udføre opgavelisteindstillinger for elementer.

    Abonner på mine alarmer: Modtage de samme alarmer, som du modtager. Modtagelse af alarmer understøttes kun, hvis fuldmagtsindehaveren befinder sig på samme posthus som dig.

    Abonner på min notifikation: Modtage notifikation, når du modtager elementer. Modtagelse af notifikationer understøttes kun, hvis fuldmagtsindehaveren er på samme posthus som dig.

    Rediger indstillinger/mapper Ændre indstillingerne i postkassen. Fuldmagtsindehaveren kan ændre dine indstillinger under Indstillinger, herunder den adgangsret, du har givet til andre brugere. Hvis fuldmagtsindehaveren også har rettigheder til postmeddelelser, kan vedkommende oprette eller redigere mapper.

    Læs elementer markerede som private: Læse elementer, du har markeret som private. Hvis du ikke tildeler en fuldmagtsindehaver privatrettigheder, vil alle elementer, der er markeret som private i postkassen, være skjult for fuldmagtsindehaveren.

  6. Klik på Gem.

  7. Gentag Trin 3 til Trin 6 for hver bruger, der skal tilføjes.

    Du kan vælge Al brugeradgang på adgangslisten og tildele standardrettigheder til alle brugere i adressebogen. Hvis alle brugere f.eks. skal have ret til at læse din post, skal du tildele læserettigheder til Al brugeradgang.

  8. Hvis du vil slette en bruger fra adgangslisten, skal du klikke på Slet bruger ud for brugerens navn.

  9. Klik på Luk.

Yderligere oplysninger finder du under Juridisk meddelelse.